Broccolisalat med soltørret tomater, rødløg, oliven og feta

image

En lækker og fyldig salat.

  • 2 hoveder broccoli i buketter og balanceret
  • 1-2 stk. Rødløg, hakket
  • 100 g. Soltørret tomater i strimler
  • 150 g. Sorte oliven
  • 1 blok feta

Dressing:

  • 1 håndfuld basilikum, hakket
  • 1-2 fed hvidløg, hakket
  • 2 spsk. Balsamico
  • 1/2-1 dl. Olivenolie
  • Salt og peber

Start med at balancere broccolien og afkøl den efterfølgende. Bland alle ingredienserne sammen på nær fetaen. Pisk dressingen sammen og hæld over, drys med fetaen over.

Pastasalat med pesto, ærter, svampe, rødløg og cherrytomater

image

Endnu en pastasalat til samlingen. De ligner nok hinanden meget men i får den alligevel ?

  • 1 pose Kogte pastaskruer
  • 200 g. Cherrytomater, halveret
  • 150 g. Ærter
  • 1-2 rødløg, hakket
  • 250 g. Champions i kvarte
  • pesto se link. Pesto med basilikum

Start med at lave pestoen og kog og afkøl pastaen. Bland det hele sammen og vend med pestoen. Tip. Man kan med fordel lave en lidt tyndere pesto da pastaen suger en del olie.

Old School rejecoktail

image

Jeg skulle for nyligt have gæster og skulle finde på en forret. Valget faldt på denne gamle classiker som man aldrig går galt i byen med ? Troede jeg. Det viste sig at to af gæsterne ikke kunne lide rejer så der blev lige lavet en lyn hurtig salat med et par kyllingespyd til dem. Men vi andre nød rejecoktailen i fulde drag.

  • Hjertesalat, snittet
  • friske grønne asparges
  • cherrytomater
  • citroner
  • rejer i lage ( til 4 Pers. Ca 200 g.) køb nu nogle gode rejer, der er ikke noget værre end billige frost rejer. ?

Dressing:

  • 1 dl. Cremefraiche 18 %
  • 2 spsk. Mayonnaise
  • 1 tsk. Tomatpure
  • lidt wortjestersauce
  • paprika
  • salt og peber

Snit salaten og kom i glasset, derefter kommes rejer på og dressing. Pynt med asparges, citron og cherrytomater. Mange bruger dåseasparges men jeg har valgt at erstatte dem med de lækre grønne asparges, men det kan man jo gøre som man lyster.

Salat med bagte rodfrugter og feta

image

En dejlig vintersalat som kan varieres alt efter hvilke rodfrugter du har liggende.

  • 1 1/2 kg. Blandede rodfrugter, skrællede og skåret i passende stykker.
  • olie
  • timian
  • feta
  • rucola

Vend rodfrugterne med olie og timian og bag den i ovnen ved 200 grader i 30 minutter. Afkøl dem lidt inden de kommes over salaten. Drys med feta og evt lidt ekstra oliven olie.

 

Blinis med cremefraiche og ørredrogn

image

En hurtig og lækker forret eller let  snack. Bag blinisene selv eller gør som jeg gjorde denne gang, snyd og køb dem færdige. ?

Blinis:

  • 100 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk salt
  • 2 æg
  • ½ dl mælk
  • Ca. 25 g smør til stegning

Bland mel, bagepulver og salt. Pisk æg og mælk i. Dejen skal være tyktflydende. Smelt lidt smør på en pande. Kom små dejklatter på panden med en spiseske. Form dem straks til små runde blinis. Steg dem i ca. 2 minutter på hver side ved middel varme, til de er gyldne.

Fyld:

  • 38% Cremecraiche
  • Ørredrogn
  • Lime
  • Dild

Kom en klat cremefraiche på blinisene og derefter en klat ørredrogn. Pynt med dild og en lime trekant.

Fyldet kan varieres som du ønsker det. Prøv med røget laks og hakket rødløg eller evt. Med rejer.

Ingefærshot junglemedecin ?

image

Ingefærshot er simpelhen det nye sort ? Alle drikke det og nu er jeg altså også med på bølgen, så i skal da heller ikke snydes for en opskrift. Drikken er lidt skarp i smagen så jeg kan anbefale at skylle efter med et glas vand. ?

  • 2 L. Vand
  • 200 g. Ingefær
  • 2 øko citroner
  • 2 spsk. Rørsukker
  • 3-4 cm. Gurkemejerod

Skræl ingefæren og skær den i skiver, skær citronerne i skiver, med skallen på. Skræl gurkemejeroden og skær den i skiver, brug evt. Handsker da den smitter meget af. Kom det hele i en gryde og kog i 45 minutter, si det og kom det på en flaske.

image image

Drik 2-4 cl. Hver morgen inden du spiser. Skulle kunne hjælpe på gigt smerter og fjerne betændelsestilstande i kroppen. Jeg har ikke selv taget det så lang tid endnu at jeg kan sige om det har noget på sig. Drikken skulle kunne holde sig i køleskabet i op til en måned.

Man kan også tilføre andre smagt til, jeg har bla. Lavet en version hvor jeg koger lidt hindbær med. De giver en dejlig farve, lidt vitaminer samt tager lidt af den skarpe smag fra ingefæren.

image

 

Himmelske mundfulde. Marcipan konfekt med hvid chokolade og brændte mandler

image

I dag blev det endelig tid til at lave konfekt sammen med yngste skud på stammen. Det blev bla. Til disse super lækre kugler som smager som englene synger.

  • 1 pose brændte mandler, blendes fint
  • ca. 200 g. Marcipan
  • ca. 100 g. Hvid chokolade

Start med at blendet de brændte mandler. Ælt marcipanen med et par tsk. Af de blendede mandler ( man kan også komme lidt appelsinsaft i hvis man har lyst til det). Form det til små kugler. Smelt den hvide chokolade over vandbad eller i mikroovn. Tag et træspyd og stik ned i kuglen og dyp den i chokoladen, sørg for at den er helt dækket af chokolade. Dryp overskuds chokoladen af og kom derefter kuglen ned i de blendede brændte mandler. Kom kuglerne på en tallerken med bagepapir på og stil dem i køleskabet til chokoladen er helt stivnet. Opbevar i en kagedåse i køleskabet.

Translate »
%d bloggers like this: