Sund chokolademousse

Det sidste stykke tid har jeg prøvet at leve lidt sundere. Dvs. Mindske sukker indtaget og væk med det lyse brød og skære gevaldig ned på gluten. Men en gang i mellem har man jo stadigvæk en sød tand og så må man jo være kreativ.  Denne mousse er sund og smager dejligt. Jeg kunne ikke spise en hel portion da den er meget fyldig. Denne portion giver nok til to Pers.

  • 1 moden banan
  • 1 moden  avokado
  • 5-6 stenfri dadler
  • evt. 1 tsk. Vanilje
  • 2-3 spsk. Kakaopulver

Kør det hele i foodprocessoren eller med en stavblender til det har en cremet konsistens. Bananen er lidt gennemtrænge så hvis man ikke er så pjattet med det vil jeg foreslå at man kun tager en halv banan og istedet for tager en halv avokado. Kom i to små forme og stil på køl inden servering.