Squash og majs rosti

Disse små banditter lavede jeg i går på grilpladen på min gasgrill. De er rigtig gode og kan laves i mange variationer. Prøv evt. At tilsætte løg eller chili. Server dem som tilbehør til evt. Kylling.

  • 3 stk. Squash alt efter str. Flæk den og fjern kernerne så de ikke er så våde. Riv dem fint, kom dem i et klæde og tryk alt væden ud af dem.
  • 1 dåse majs. Skyllet og afdryppet.
  • 2 -3 æg.
  • 1 dl. Majsmel
  • salt og peber samt hvad du har lyst til at krydderier, jeg brugte pizza krydderi.

Rør alle ingredienserne sammen. Form dem med hænderne, tryk væden fra og form som en lille flad bøf. Steg i olie.

Sunde bananpandekager

Lækre morgenmads pandekager, og så er de glutenfri.

  • 2 modne bananer
  • 1 til. Vanilje
  • 3 stk. Æg
  • 2-3 spsk. Mælk
  • 1/4 tsk. Bagepulver
  • 2 spsk. Majsmel
  • 2-3 spsk. Kokosfibermel
  • smør og olie til stegning

Kom alle ingredienserne i en skål og det køres sammen med stavblenderen. Bag på varm pande og spis mens de er varme, evt. Med en lille klat smør oven på. Velbekomme

Sund chokolademousse

Det sidste stykke tid har jeg prøvet at leve lidt sundere. Dvs. Mindske sukker indtaget og væk med det lyse brød og skære gevaldig ned på gluten. Men en gang i mellem har man jo stadigvæk en sød tand og så må man jo være kreativ.  Denne mousse er sund og smager dejligt. Jeg kunne ikke spise en hel portion da den er meget fyldig. Denne portion giver nok til to Pers.

  • 1 moden banan
  • 1 moden  avokado
  • 5-6 stenfri dadler
  • evt. 1 tsk. Vanilje
  • 2-3 spsk. Kakaopulver

Kør det hele i foodprocessoren eller med en stavblender til det har en cremet konsistens. Bananen er lidt gennemtrænge så hvis man ikke er så pjattet med det vil jeg foreslå at man kun tager en halv banan og istedet for tager en halv avokado. Kom i to små forme og stil på køl inden servering.

Translate »
%d bloggers like this: