Diverse

Grilled Cheese Sandwich

En noget usund men lækker grillet sandwich.

  • 2 skiver at et godt brød
  • 4 skiver frisk mozzarella
  • 1 Skive seranoskinke
  • 2 skiver bøftomat
  • salt
  • evt. Pesto
  • Olie til stegning

skær brødet, ikke for tykke skiver  smør evt det med pesto  kom skiver af mozzarella over den ene Skive brød og derefter skinken og slut af med tomaten  kom en smule salt på og læg den sidste Skive brød over  Varm en pande op og kom en smule olie på. Brug evt  en grilpande steg Toasten på begge sider til den er gylden og mozzarellaen er begyndt at smelte lidt  Velbekomme

 

Ramsløgsolie og ramsløgssmør

så er tiden inde til at komme i skoven og plukke ramsløg. Der er så mange dejlige ting man kan lave med dem.

Ramsløgsolie:

  • 1 L Raps olie
  • 1 God håndfuld ramsløg. Skyld dem grundigt.

Olie og de vaskede og godt afdryppede ramsløg blendes til en fin konsistens og hældes på flaske. Opbevares på køl i op til 1 md.

Ramsløgssmør:

  • 250 g. God smør
  • 1 håndfuld ramsløg
  • evt lidt groft salt

vask ramsløgen godt og dryp dem af. Blend smør og ramsløg og smag til med salt. Opbevar på køl i 4-5 dage.

Vitaminbombe med friskplukkede bær

image

Får lige lyst til at dele denne med jer. Var på en lille runde i haven (mellem regnbygerne) og kom til at se at min hindbær busk bugnede af modne bær. Det samme galt nu også solbær,ribs og stikkelsbær buskene. Men jeg fik en pludselig trang til smoties så ind og hente en lille skål og plukke et mindre af solbær og hindbær. Jeg vejede ikke dem så i får det i ca. Mål.

  • 150 g. Friske hindbær
  • 75 g. Friske solbær
  • 5-6 isterninger
  • 2-3 dl. Multijuice
  • Evt. 2 tsk. Sukker hvis du synes den er lige syrlig nok.

Kom hele herlighed i en blender og kør det godt.

Velbekomme

Ingefærshot junglemedecin ?

image

Ingefærshot er simpelhen det nye sort ? Alle drikke det og nu er jeg altså også med på bølgen, så i skal da heller ikke snydes for en opskrift. Drikken er lidt skarp i smagen så jeg kan anbefale at skylle efter med et glas vand. ?

  • 2 L. Vand
  • 200 g. Ingefær
  • 2 øko citroner
  • 2 spsk. Rørsukker
  • 3-4 cm. Gurkemejerod

Skræl ingefæren og skær den i skiver, skær citronerne i skiver, med skallen på. Skræl gurkemejeroden og skær den i skiver, brug evt. Handsker da den smitter meget af. Kom det hele i en gryde og kog i 45 minutter, si det og kom det på en flaske.

image image

Drik 2-4 cl. Hver morgen inden du spiser. Skulle kunne hjælpe på gigt smerter og fjerne betændelsestilstande i kroppen. Jeg har ikke selv taget det så lang tid endnu at jeg kan sige om det har noget på sig. Drikken skulle kunne holde sig i køleskabet i op til en måned.

Man kan også tilføre andre smagt til, jeg har bla. Lavet en version hvor jeg koger lidt hindbær med. De giver en dejlig farve, lidt vitaminer samt tager lidt af den skarpe smag fra ingefæren.

image

 

1 års fødselsdag

1703105-decorative-birthday-text-for-design-with-balloons

I dag er det 1 år siden bloggen gik i luften og sikke et år det har været. Der er kommet over 400 opskrifter på bloggen og vi er nu oppe på et besøgsgennemsnit på ca. 1500 om dagen. VILDT syntes jeg. Det er godt nok ingenting i forhold til mange andre store blogge som man kan finde rundt omkring. Men jeg syntes det er stort og jeg havde slet ikke forestillet mig at vi kom der op, jeg startede jo bare bloggen for at dele mine opskrifter med primær de ansatte her i firmaet. Men det skulle jo så vise sig at der var mange andre som også havde lyst til at komme og snuse lidt rundt i mine opskrifter og i skal være så velkommen. Nu starter også et nyt kapitel i mit liv, hvilket nok også vil afspejle sig på bloggen. Jeg skifter job og kommer ud i en noget større kantine, hvor tiden nok ikke er til at pusle så meget omkring bloggen. Men jeg vil gøre mit bedste for at holde den kørende og opdatere jer med nye opskrifter når der er tid til det. Til gengæld tror jeg at det bliver noget meget mere spændende mad som jeg kommer til at lave.

Mozzarella brød

image

En lyn hurtig og super lækker snack eller let forret som vi her hjemme laver igen og igen.

  • 4 store skiver lækkert brød ( jeg køber vores hos den lokale cafe, det er super lækkert)
  • 1 kugle frisk bøffel mozzarella, skåret i skiver
  • frisk basilikum
  • En smule god oliven olie

Varm ovnen op til 200 grader. Pensel brødet med oliven olie og kom mozzarellaen på. Sæt dem i ovnen og bag i ca 10 minutter eller til osten er smeltet og brødet er blevet sprødt. Drys med groft hakket basilikum og lidt salt. Server med det samme. Super lækkert til et koldt glas hvidvin eller en kold øl.

Hvid bønnedip cremet og lækker

Hvid bønnedip1

Denne hvide bønnedip er utrolig lækker, også selv om man normalt ikke er til bønner.

  • 1 dåse Butter beans
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk citronsaft
  • 1 håndfuld hakket persille
  • 4 spsk græsk yoghurt 10%
  • 1/2 dl olivenolie
  • Salt
  • Peber

Dræn bønnerne for væde og skyl dem grundigt.Kom dem i en blender sammen med de øvrige ingredienser. Blend det hele til en cremet masse og tilsæt olivenolie til dippen har den rette konsistens.

Den bedste pizza ever !!!

image

Jeg har været et smut i toscana i Italien og jeg er nød til at vise jer den til dato bedste pizza jeg nogensinde har fået. Jeg bliver simpelhen nød til at prøve og gøre den efter i den nærmeste fremtid. Den bestod af en pizzabund med ost på, ingen tomatsauce. Det at der ikke var tomatsauce på gjorde at den super tynde bund blev helt sprød og lækker. Efter bund og ost var bagt kom der prosciutto skinke på, derefter ruccola, solmodne tomater, kun selve kødet ikke kerner. Og til sidst kom der høvlet parmesan på. Mums… Den var så lækker. Syntes lige at i skulle se denne skønne pizza.

Translate »
%d bloggers like this: