Kager og andre søde sager

Karameltærte med hindbær og blåbær

image

Denne dessert er en hjemmestrikket udgave med inspiration fra fler steder. Den smager himmelsk, kan klart opfordre jer til at prøve den. Opskriften er til en tærte/spring form men her har jeg lavet den i portions glas.

Bund:

  • 200 g. Digestive kiks, knust
  • 75-100 g. Smeltet smør

Bland kiksene med den smeltede smør og tryk massen ned i formen.

Hindbærkompot:

  • 1/2 pose Hindbær
  • 1 tsk. Vaniljesukker
  • 2-3 spsk. Sukker, alt efter hvor syrlig du kan lide den.

Kog op og smag til. Køl let af.

Fyld:

  • 1 dåse kondenseret mælk (karamel ) hvis du ikke kan finde den hvor den er kogt så kog den selv. (3 timer dækket med vand. Køl af til dagen efter inden du åbner dåsen.
  • 3 dl. Fløde, pisket til skum
  • 1 bakke blåbær

Smør hindbærkompotten ud over kiksebunden. Kom karamellen i en sprøjtepose uden tyl. Klip hul og fordel karamellen ud over. Kom fløden over og pynt med blåbær.

image

Rababerkage med marengs

image

I weekenden lavede jeg denne dejlige kage. Det er jo med at nyde de dejlige rababer mens de er her. Opskriften fandt jeg i Femina.

Bunden:

  • 125 g blødt smør
  • 125 g sukker
  • 4 æggeblommer
  • 250 g hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 dl mælk
  • 1 springform (24 cm i diameter)

Rabarberkompot :

  • 1 bundt rabarber, ca. 800 g
  • 1 spsk. Vanillesukker
  • 150 g sukker

Marengs :

  • 4 æggehvider
  • 200 g sukker
  • 2 spsk. flormelis

Rabarberkompot: Rens rabarberne; skær dem i stykker på 2 cm, kom dem i en gryde med sukker og vanilje og kog det til kompotten har en fin konsistens. Afkøl det let.

Kagebund: Rør smør og sukker hvidt og blødt med håndmikseren Rør æggeblommer i, 1 ad gangen. Sigt mel og bagepulver over dejen, og vend forsigtigt dejen sammen med en ske, mens du tilsætter mælk, lidt ad gangen. Fordel dejen i en smurt springform. Bag kagen i 15 minutter ved 175°. Tag din kage ud, og lad ovnen være tændt.

Marengslåg: Pisk æggehviderne med en elpisker, til de skummer. Tilsæt sukker, lidt ad gangen, mens du pisker, og pisk, til æggehviderne er helt stive. Smør rabarberkompotten over kagen i formen. Fordel forsigtigt marengsmassen ud over rabarberkompotten. Drys flormelis gennem en sigte over marengsen. Sæt kagen tilbage i ovnen i 15 minutter, til marengs-låget er gyldent på toppe. Velbekomme

image

Gateau Marcel

image

I går lavede jeg denne skønne kage som så skulle serveres i dag. Nøj hvor en lækker kaloriebombe. Det er første gang jeg har lavet den, men bestemt ikke sidste gang. Der er til ca. 10 personer i denne portion.

  • 150 g god mørk chokolade
  •  

    150 g smør

  •  

    150 g sukker

  •  

    100 g pasteuriseret æggeblommer

  •  

    120 g pasteuriseret æggehvider

Smelt chokolade og smør i en skål over vandbad.

Pisk æggeblommer og 2/3 af sukkeret luftigt i en anden skål.

Rør forsigtigt chokoladeblandingen i æggesnapsen.

Pisk æggehviderne stive i en tredje skål, og bland resten af sukkeret i undervejs.

Vend de piskede hvider i chokoladeblandingen.

Smør en springform 18 cm i diameter og fordel halvdelen af moussen i formen.

Bag den ved 175 grader i cirka 25 min.

Stil resten af moussen på køl imens.

Lad den bagte bund køle af, og fordel resten af moussen oven på bunden.

Stil den færdige kage i køleskabet, og lad den sætte sig natten over. Pynt kagen med chokoladespåner og jordbær.

Black magic chocolate cake

image

Så fik jeg også endelig fundet en lejlighed til af få bagt denne skønne kage. Den står nu i køleskabet og venter og kalder på mig ? Men den skal gemmes til gæsterne i morgen. Så selv om jeg ikke har smagt den endnu så får i her opskriften, så skal jeg nok smide en kommentar ind omkring smagen. ( så fik jeg smagt den og det er helt sikker en gemmer, den smager virkelig skønt)

  • 4.5 dl. Hvedemel
  • 5dl. Sukker
  • 2 dl. Kakao
  • 2 tsk. Natron
  • 1 tsk. Bagepulver
  • 1 tsk. Salt
  • 1 tsk. Vanillesukker
  • 2 stk. Æg
  • 2.5 dl. Færdiglavet kaffe
  • 2.5 dl. Mælk
  • 1.25 dl. Olie

Tænd ovnen på 175 grader C. alm. Over/undervarme

Bland først de tørre ingredienser sammen og tilsæt derefter resten af ingredienserne. Pisk dejen godt sammen.
Kom bagepapir i en bradepande på ca. 30×40 cm. og hæld dejen i.
Bag kagen midt i ovnen i ca. 35-40 minutter.
Afkøl kagen.

Chokolademousse:

  • 5 dl. Piskefløde
  • 2 dl. Sukker
  • 1 dl. Kakao
  •  1 tsk. Vanillesukker

Kom alle ingredienserne i en skål og pisk til det er en tyk og cremet mousse. Skær kagen midt over i to lige store halvdele og kom mousse på den ene halvdel. Kom den anden halvdel af kagen oven på og smør det sidste mousse over. Kom film over og kom kagen på køl til dagen efter.

Himmelske mundfulde. Marcipan konfekt med hvid chokolade og brændte mandler

image

I dag blev det endelig tid til at lave konfekt sammen med yngste skud på stammen. Det blev bla. Til disse super lækre kugler som smager som englene synger.

  • 1 pose brændte mandler, blendes fint
  • ca. 200 g. Marcipan
  • ca. 100 g. Hvid chokolade

Start med at blendet de brændte mandler. Ælt marcipanen med et par tsk. Af de blendede mandler ( man kan også komme lidt appelsinsaft i hvis man har lyst til det). Form det til små kugler. Smelt den hvide chokolade over vandbad eller i mikroovn. Tag et træspyd og stik ned i kuglen og dyp den i chokoladen, sørg for at den er helt dækket af chokolade. Dryp overskuds chokoladen af og kom derefter kuglen ned i de blendede brændte mandler. Kom kuglerne på en tallerken med bagepapir på og stil dem i køleskabet til chokoladen er helt stivnet. Opbevar i en kagedåse i køleskabet.

Syndige oriocupcakes

image

Så blev der lavet de lækreste cupcakes med oreos i ? Til sønnens 16 års fødselsdag

Der bliver ca 24 stk ud af denne portion.

  • 150 g. smør, stuetemperatur
  • 200 g. sukker
    200 g. brun farin
    4 stk. æg
    2,5 tsk. vanillesukker
    2,5 tsk. bagepulver
    300 g. mel
    3 dl. mælk
    30 stk. Oreos

Lækker ostefrosting med hvid chokolade

  • Hvid chokolade-frosting
    50 gr blødt smør
    110 gr philidelphia
    175 gr flormelis
    50 gr smeltet, hvid chokolade
    1 tsk vaniljesukker eller korn fra en vaniljestang

Tænd ovnen på 180 grader.
Pisk smør, sukker og brun farin sammen.
Pisk æggene i.
Bland de tørre ingredienser (vanillesukker, bagepulver og mel) i en separat skål.
Hæld melblanding i smørblandingen langsomt mens der piskes. For at undgå klumper kan melblandingen også hældes i gennem en si.
Hæld mælken i mens der piskes.
Nu fordeles Oreos’ne i tre bunker. Tag “låget” af 24 Oreos – læg dem i én bunke.Læg seks låg samt de tre resterende hele Oreos i én bunke.  Læg de sidste seks låg i en bunke – de gemmes til frostingen. Den ene halvdel af lågene hakkes og røres i dejen. Læg papirforme i din muffinsform og hæld en smule dej i formen så det lige dækker bunden.
Læg en af de oreos hvor cremen sidder på men uden låg i hver form.

image

Fyld op med resten af dejen ovenpå – dog kun så formen er 2/3 fyldt.
Cupcakes’ne bages i ca. 20 minutter.
Frosting

Smelt den hvide chokolade og lad den køle af.
Hak de seks låg fra den sidste bunke.
Pisk flormelis, smør, vanille og philadelphia.
Pisk den smeltede chokolade i. Pisk frostingen godt og grundigt.
Vend de hakkede Orios i

Sprøjt frostingen på og pynt med de sidste oreos.

Koldhævet kanelsnegle

Langtidshævede kanelsnegle

  • 3 dl. mælk
  • 15 g. gær
  • 50 g. smeltet smør
  • 8 dl. hvedemel
  • 1 tsk. salt
  • 3 spsk. sukker
  • 1 tsk. kardemomme
     Remonce:
  • 150 g. smør
  • 2 dl. sukker
  • 2 spsk. kanel stødt
  •  Pensling: Æg
Aftenen før:

Tag smørret til remoncen ud af køleskabet, så den kan stå og blive blød.

Opløs gæren i den kolde mælk. Tilsæt smeltet smør, salt, sukker og kardemomme. Tilsæt derefter melet lidt efter lidt, mens du rører godt rundt.

Æld dejen godt igennem og ruld den dernæst ud på bordet i et rektangel (ca. 20 x 30 cm).

Lav nu remoncen ved at blande smør, sukker og kanel. Massen smøres ud, så den dækker 2/3 dele af dejen. Den skal ikke dække hele dejen, da smøret ellers løber ud, når sneglene kommer i ovnen.

Rul dejen sammen fra den brede side. Skær den derefter i 16 stykker. Læg et stykke bagepapir på en bakke eller plade, som kan være i køleksabet. Stykkerne lægges på papiret og trykkes dernest flade med hænderne. Pensl dem med vand.

Næste dag:
Tag bakken ud af køleskabet og løft papiret over på en bageplade. Pensl sneglene med æg. Bages i en forvarmet ovn ved 200 c i 15-20 minutter indtil de er gyldne.

Verdens bedste gulerodskage! intet mindre

gulerodskage

  • 3 æg
  • 1 1/2 dl. Smagsneutral olie
  • 460 g. Brun farin
  • 200 g. Mel
  • 300 g. Gulerødder, groftrevet
  • 1 1/2 tsk. Bagepulver
  • 2 tsk. Kanel
  • 2 tsk. Stødt nellike
  • 1/2 tsk. Salt
  • 150 g. Valnødder, hakkede (kan undlades)

Rør farin, æg og olie godt sammen med en håndmixer. Vej de tørreingredienser af og pisk dem i, kom derefter gulerødder og hakkede valnødder i og ven det hele godt sammen. Kom kagen i en springform 22 cm. Beklæd bunden med bagepapir og smør kanterne. Bag kagen i ovnen i 65-70 minutter ved 180 grader. Efter bagning afkøles kagen helt inden glasuren kommes på.

Flødeost glasur:

  • 300 g. Flødeost
  •  90 g. Flormelis
  •  4 tsk. Fintreven citronskal
  • 4 tsk. Citronsaft

Pynt: 50 g. hakket Pistacie nødder

Vend det hele sammen og fordel det over den kolde kage og pynt med nødderne.

gulerodskage1

Translate »
%d bloggers like this: